Kvalitet

Vi vil gerne tale om kvalitet. Det er faktisk et af vores yndlingsemner. 
Ifö har arbejdet med porcelæn i over hundrede år, badeværelser i næsten halvfjerds. Vi har lært en hel del i den tid. Hvad der fungerer og holder, og hvad der ikke gør. Vi foretrækker gode og afprøvede materialer. Glaseret porcelæn og emaljeret stål er selvklare materialer for os inden for sanitetsprodukter – selv om der findes mange andre materialer, som både er billigere og lettere at fremstille. 

Det er dog ikke nok med kun et enkelt godt materiale til at fremstille badeværelsesprodukter, der holder og ser friske ud efter mange års brug. Funktionaliteten er mindst lige så vigtig. At alt er gennemtænkt og testet. En plastdel af dårlig kvalitet i skyllefunktionen eller et skruehul, der ligger nogle millimeter forkert dur ganske enkelt ikke. Et sådan produkt vil aldrig blive mærket med Ifö-mærket. Her går vi aldrig på kompromis. 


Når du køber Ifö, kan du føle dig tryg. Vores produktionsproces er en af de mest moderne i verden, og alle produkter bliver kontrolleret i hånden af erfarne professionelle. Intet overlades til tilfældigheder. Alle vores produkter er CE-mærkede, og vi har været certificeret i henhold til ISO 9001 og 14001 i mere end ti år. Desuden arbejder vi med Nordic Quality, der er en uafhængig kvalitetsmærkning for din tryghed.


Kvalitetsmærkninger i al ære, men den bedste kilde, når det handler om badeværelser og kvalitet, er dem, der arbejder med dette i dagligdagen. 

Tal med din VVS-installatør. Spørg, hvilket badeværelse han eller hun helst vil arbejde med. Hvis svaret er Ifö, så ved du hvorfor.


ISO 9001 og 14001

En ISO-certificering er en international certificering, som tusindvis af virksomheder verden over har sluttet sig til. I bund og grund handler det om at sørge for, at produkter og tjenester er sikre og holder en god kvalitet. Vi har i 10 år været certificeret i henhold til både ISO 9001 og 14001. Det indebærer, at vi arbejder efter – og opfylder høje krav til kvalitets- og miljøarbejdet.  

Nordic Quality
Nordic Quality er en uafhængig kvalitetsmærkning, der garanterer boligejere og forbrugere miljøvenlige, energibesparende og driftssikre produkter. Produkter der er specielt udviklet til at opfylde de installations- og funktionskrav, der gælder i Norden, og som giver en god totaløkonomi set over hele produktets levetid. 

Brancheregler sikker vandinstallation
Brancheregler sikker vandinstallation, er et regelsæt, der er udviklet af branchens aktører for at reducere risikoen for vandskader, spredning af legionellabakterier, brandskader og forgiftning. Reglerne stiller krav til både installatører og produkter. I systemet indgår autorisation af VVS-virksomheder og uddannelse af VVS-montører, arbejdsledere med flere. Målet er at give en øget sikkerhed og tryghed for dig som forbruger.