Max Sibbern A/S blev etableret i 1950 og er i dag et af Danmarks største vvs-agenturer. Ifö er det mest kendte produkt i vores sortiment. Andre produkter i ”huset” er Evac Marine/Evac Building (producerer vakuumtoiletsystemer), Defa-håndvaskebæringer samt ”søstre” til Ifö-brandet, fx Keramag, IDO og Sphinx.
Produktlinjerne er sanitet, bl.a. vandbesparende toiletter/toiletsystemer og håndvaske, baderumsmøbler, brusekabiner/vægge samt rustfri stålvaske til køkken og bad.
Max Sibbern A/S arbejder med salg, marketing og service over for professionelle købere. Målsætningen er, at det vi siger, og det vi gør, skal fremstå over for kunder, leverandører og medarbejdere med en kvalitet og effektivitet, der udelukker alternativer.
Vores værdier er åbenhed, humanistisk menneskesyn, hæderlighed og loyalitet.
Kvalitet er et nøgleord for os, med fokus på teknisk rigtige løsninger - samt et tidssvarende, tiltalende og funktionelt design, med omtanke for miljøet, fx gennem vandbesparelse.
Vi tilstræber en serviceorienteret åbenhed og tillid i vores forretningspolitik - både over for forbrugere, vvs-branchens samhandelspartnere og vores personale.
Vi leverer og servicerer en lang række produktlinjer inden for vandbesparende toiletter og sanitet, baderumsmøbler, brusekabiner og brusevægge, boblekar, køkkenvaske, nedsivningsanlæg, vakuumsystemer til skibe, rustfrie stålprodukter og bæringer til håndvaske.
Som vvs-agentur handler vi kun med grossister – salg til private foregår via vores samarbejdspartnere i detailhandelen. Du kan finde din nærmeste vvs-forretning med vores produkter ved at søge i forhandlerliste.
Vi tror på kvalitetsprodukter til de rigtige priser med fokus på miljøvenlighed, vandbesparelse og teknisk rigtige løsninger. Det hele er udført i et tidssvarende og smukt design tilpasset skiftende behov i indretning. Vi tilstræber en serviceminded åbenhed og tillid i vor forretningspolitik - både over for forbrugere, vvs-branchens samhandelspartnere og vores personale.
© Max Sibbern a/s kontor og showroom | Kundeservice | Marielundvej 18 | 2730 Herlev | Tlf. 4450 0404 | Fax 4450 0405 | E-mail til os | CVR 10308534
Ansvarsfraskrivelse