Sæt farve og form på badeværelset

"Man skal ikke være så bange for at lave fejl"

Der er mange ting, du kan gøre selv, når du renoverer eller bygger et nyt badeværelse. Indretningen f.eks. Det er desuden rigtig sjovt. Vi har talt med indretningsarkitekt Åsa Dyberg. Her giver hun sine bedste tips til dig med skaberevner.

Hej Åsa! Hvad er det vigtigste, man skal tænke på, når man indretter et badeværelse?
Først og fremmest at det er dig, der skal trives i badeværelset. Fokuser på dig selv, og lad være med at bekymre dig så meget om, hvad andre mener. En vigtig ting, som mange glemmer, er belysningen. Den spiller en stor rolle for virkningen i badeværelset. I et mindre badeværelser, hvor du gør dig klar stående, vil man ofte have en praktisk og enkel belysning. I det lidt større badeværelse med badekar, bør du overveje en mere stemningsfuld belysning. Her vil man jo kunne slappe af.

Hvad skal man tænke på med hensyn til farver i badeværelset?
At du skal leve med farverne i lang tid. Alt behøver virkelig ikke at være helt hvidt, men hvis du vil have stærkere farver i badeværelset, bør du måske have den på begrænsede flader. Et tip er at male disse flader i stedet for at vælge en farvet flise. Så er det let og billigt at male over, hvis du bliver træt af farven. 

Kan man blande forskellige farver i badeværelset?
Ja, selvfølgelig, selv om du måske bør undgå at anvende alle regnbuens farver i det samme badeværelse. Det er vigtigt at skabe harmoni, derfor arbejder jeg meget med forskellige toner af samme farve. Lyse farver virker friskere end mørke. Samtidig kan et mørkt badeværelse føles både afslappende og stemningsfuldt. Hvad, du vælger, afhænger af, hvilken følelse du vil have i rummet.

Mange synes, at små badeværelser er svære at indrette. Her du nogle tips?
I det lille rum kan du anvende stærkere farver end i det store, hvor man ofte vil have mere harmoni. Vælg møbler, der er tilpasset til små rum, f.eks. underskab og håndvask i compact-format. De rummer mere, end du tror. Væghængte møbler får badeværelset til at virke større. Og, endnu en gang: glem ikke belysningen!

Har du nogen favoritter fra årets katalog? 
Hvis jeg skal vælge, må det blive det nye kompakte design på Ifö Sense-kollektionen. Jeg kan også godt lide, at man kan kombinere vægskabene og få en mere sammenhængende løsning.