Ifö Spira Art

For de ekstra design-interesserede findes Ifö Spira Art håndvaske og toiletter. Linjerne og formerne er rene og enkle, hvilket gør, at badeværelset fremstår med et luksuriøst indtryk. Vi har fjernet skyllekanten på Ifö Spira Art toilettet, hvilket har gjort det mere hygiejnisk og nemmere at rengøre. Rimfree®, som vi kalder det, skyller mindst lige så godt, takket være den gennemtænkte teknik, som desuden giver en hurtigere genopfyldning. Du kan også bruge Fresh WC-stængerne, som giver en frisk duft efter hvert skyl. Både seriens håndvaske og toiletter er desuden belagt med vores ekstra rengøringsvenlige glasur: Ifö Clean.

Elegante toiletter og håndvaske


Ifö Spira Art er vores stilfulde håndvaske i to bredder. De er designet af den danske arkitekt Knud Holscher, som har skabt mange af Ifös klassikere gennem årene. Ifö Spira Art har bløde og afrundede former på forsiden, og har samtidig et tydeligt skandinavisk præg med sin enkle og elegante form.