Moodboard

BADEVÆRELSESINDRETNING MED TRÆ

Sådan bruger du træ på badeværelset

Uanset om det er et spisebord i solid naturlig eg eller et sidebord i køkkenet i mahogni, gør træ sit indtag i vores hjem. Og vores badeværelser er ingen undtagelse.

Men hvordan bruger man træ i det fugtige miljø på vores badeværelser? Fra trægulve til træhylder og badeværelsesmøbler i træ. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

Inspiration til træ på badeværelset

I de seneste år har træmøbler fået øget popularitet på den nordiske design scene - og med god grund. Uanset, om du foretrækker et ydmygt, minimalistisk badeværelse eller et robust, landligt setup, når det kommer til design, så er der ingen grænser for dine valg af materialer.

Samtidig lyder kombinationen af træ og det fugtige miljø på badeværelse som opskriften på en katastrofe. Når alt kommer til alt har badeværelser meget svingende temperatur og vandsprøjt.

Her er noget badeværelsesinspiration til, hvordan du får træ til at fungere på badeværelset, og hvornår du skal undgå det.

Trægulve: Sådan balancerer du design og funktionalitet

Valget af det rigtige træmateriale er nøglen til at bibeholde et sundt og funktionelt badeværelsesmiljø.

Som en generel regel skal du undgå blødt træ som fyrretræ, bambus og kork. De er mere tilbøjelige til at absorbere fugt, og der er høj risiko for, at de ikke kan holde til det våde miljø. Hårdt træ som teak, eg og kirsebærtræ er bedre til betingelserne på et badeværelse.

Vær opmærksom på, at det kræver omhyggelig vedligeholdelse. En god afslutning beskytter måske overfladen til en vis grad, men vand fra vores bade kan nemt skade træets beskyttende lag, hvis det ikke tørres hurtigt af igen.

Som alternativ kan du overveje naturinspirerede, stenbaserede materialer eller cement til at skabe en naturatmosfære og dermed minimere risikoen for at fugt og vand trænger ind i dine badeværelsesgulve.

Hvis du stadig ikke ønsker at gå glip af trælooket, så overvej gulve, der ligner træ, såsom fliser i trælook. De kan give et naturligt udtryk til dit badeværelse, mens de er helt resistente over for fugt samtidig med, at de kræver mindre vedligeholdelse.

Badeværelsesmøbler i træ: Sådan vælger du det rigtige materiale og behandling

Uanset, om det er affarvet fyrretræ, naturligt træværk eller bambusbaserede produkter, så er de svært at modstå den naturlige og varme tekstur, som træ kan bringe ind i rummet. Ligesom ved gulve i træ, er den naturlige pallette af træmøbler og indretningselementer for badeværelset bred - og lige så sensitiv over for fugtige miljøer.

Fra at montere træhylder og spejle med træramme til at skabe varme og rolige højdepunkter, er det vigtigt at vælge den rette trætype og behandling af træet for at det kan være holdbart til badeværelset. Det er derfor, at det er vigtigt, når du vælger træmøbler til dit badeværelse, at du laver en distinktion mellem de møbler, der skal være i direkte kontakt med fugt (såsom vaskeskabet) og møbler, der er i sikkerhed fra at blive ramt af vand (såsom hylder, rammer og andet pynt).

Hvis du ønsker træpaneler på væggene eller anden slags trævægge, så overvej kun at lave det på dele af væggen.

Vælg holdbart og slidstærkt

Lige meget, hvilket træprodukt, du drømmer om at integrere på dit badeværelse, bør du være opmærksom på følgende, for at det er holdbart og slidstærkt:

Vælg den rette træsort

Nogle træsorter er mere sensitive over for vand end andre. Teak er eksempelvis en god vandresistent mulighed.

Modsat fungerer bøde træsorter som fyrretræ bedre til trærammer på spejle eller skabe i god afstand fra brusenichen.

Vælg den rette behandling

Ved træmøbler, der har risiko for at blive udsat med vand, så tjek om træet er behandlet med en lak eller har fået anden behandling, der gør, at den bedre kan holde til det fugtige miljø.

For at bibeholde det flotte udseende er der mange måder at beskytte træoverflader fra vandsprøjt. Eksempelvis træolie, der er blevet brugt til skibsskrog, kan bruges som en naturbaseret, vandresistent afslutning på dine træmøbler.

Bring mere natur ind på badeværelset

Hvad enten det er gulve, møbler eller pynt, når du først har besluttet dig for den rette type træ og behandling, så mør du overveje at tilføje andre naturelementer, såsom planter, til din badeværelsesindretning.

Udover at skabe et roligt naturmiljø kan planter også forbedre luftkvaliteten. Faktisk elsker mange planter fugt og vil naturligt absorbere noget af fugten fra luften på badeværelset.

Ved at placere en orkide i en bambuspotte kan du eksempelvis skabe en dejlig oasislignende atmosfære og samtidig opsuge noget af fugten fra omgivelserne takket være det vandabsorberende materiale.

Lige meget hvad, du er på udkig efter, er der ikke noget bedre tidspunkt end at udforske dine muligheder og opdage det badeværelsesdesign, der passer bedst til dig.


Tiden er kommet til at overveje træ som et materiale i badeværelsesindretningen. For et langtidsholdbart badeværelse er det essentielt at tænke over, hvor træet vil blive placeret, hvilket materiale, der passer bedst til formålet, og hvordan du planlægger at vedligeholde og behandle det i det lange løb.


Få inspiration fra Ifö brochurer

Vil du forny dit badeværelse eller lave en komplet renovering?
Kig vores badeværelsesbrochurer igennem for mere inspiration!

Flere inspirationsartikler og designtips