Ifö

Udskiftning af toiletsæde

Der kan være flere grunde til, at du har behov for at udskifte dit toiletsæde. De mest hyppige årsager er enten at du har udskiftet dit toilet, eller at dit toiletsæde er gået i stykker.

Det kan også være at du er træt af, at toiletlåg og toiletbræt smækker hårdt i kummen og derfor ønsker et toiletsæde med soft close. Eller at du ønsker at rengøringen er lettere og vil opgradere til et toiletsæde med QuickRelease.

Hvordan ved jeg, hvilket sæde jeg skal vælge til mit toilet?

Toiletsæder fås i forskellige mål, facon og farver. Så inden du vælger, skal du tænke over dine ønsker og behov. Et toiletsæde er ikke svært at udskifte. Der skal dog tages en par beslutninger, inden du går i gang.

  • Hvilket materiale skal dit nye toiletsæde være lavet i?
  • Ønsker du et toiletsæde i blødt eller hårdt plast?
  • Hvilke beslag ønsker du at sætte dit nye toiletsædet fast med? QuickRelease eller faste beslag?
  • Skal toiletsædet have soft close?

Du skal være opmærksom på, at der er er forskel på sæder til gulvstående og til væghængte toiletter.

Er dit toilet af ældre dato (F.eks. Ifö Cascade og Carezza) er det ikke sikkert at vi har flere originale sæder tilbage. Her kan du benytte vores universal toiletsæde.

Hvad er soft close på et toiletsæde?

Soft Close er en funktion i toiletsædets beslag, der gør at både toiletlåg og toiletbræt lukker langsomt ned mod toiletkummen. Soft close gør, at toiletbrættet lukkes mere lydløst, særligt i tilfælde af, at toiletsædet ryger ud af hånden. Derudover minimerer det risikoen for, at sædet går i stykker.

Hvad er QuickRelease på et toiletsæde?

QuickRelease er en type beslag der gør, at toiletsædet nemt kan afmonteres. Dette er en fordel i forbindelse med rengøring, hvor det ofte er omkring beslagene, der samler sig skidt som kan være svært at tørrer væk.

Hvordan finder jeg frem til det rigtige toiletsæde?

Har du allerede et toilet og skal finde ud af hvilket toiletsæde der passer til, så kan du kigge på følgende ting.

  • Hvilken model er dit eksisterende toilet? Er det fra Ifö kan du kigge på skylleknappen og sammenligne med skylleknapper i vores produktkatalog. Navnet på skylleknappen er toilettets modelnavn.
  • Tag mål af de eksisterende huller fra beslagene og undersøg hvordan toiletskålen er udformet på dit nuværende toilet.
  • Vær opmærksom på, at der er er forskel på sæder til gulvstående og til væghængte toiletter.

Montering af toiletsæde

Fastmonterede toiletsæder monteres med beslag som skal skrues fast. Et toiletsæde, der er fastmonteret med beslag, sidder ofte mere stabilt på toilettet.

Vælger du et toiletsæde med QuickRelease skal du ikke skrue noget fast, blot montere sædet i de to huller bagved kummen. I vores produktkatalog kan du finde monteringsvejledning og mål på Ifö toiletsæder. Du finder vejledningerne på hvert produkt.

Sidder dit toiletsæde løst? Det kan skyldes, at monteringsbeslagene er samlet forkert. Se hvordan du samler dem korrekt her  (212 KB)