Inspirerende bruseløsninger

 

Den første regel, når du skal vælge bruseløsning er: vær realistisk med pladsen. Nogle gange er luksus ikke lig med overflod, men i stedet at vælge det unødvendige fra. Et badeværelse med masser af åben plads giver en følelse af spaluksus, og ses som et kvalitetstegn på god indretning og design – og kan i sidste ende øge værdien af dit hjem.

Når man skal indrette små badeværelser, bliver velgennemtænkte løsninger endnu vigtigere for at opnå en daglig forfriskende oplevelse. Men selv med få kvadratmeter kan du nemt designe en smuk og luksuriøs bruseløsning, der udstråler både stil og praktisk anvendelighed i dit badeværelse. På den anden side kan store badeområder, hvor man har kombineret både badekar og bruser, vise, hvordan man ikke behøver at gå på kompromis uden at skulle ofre plads.

Skab en smuk og afslappende bruseløsning 

En velgennemtænkt pladsløsning til brusebadet bidrager til at forskønne indretningen af hele badeværelset. Vi har samlet et par forslag til, hvad du kunne overveje i din planlægningsproces for at finde den helt rigtige bruseløsning til dine behov:

  • Hvor stort er dit badeværelse? Har du godt med plads i badeværelset, hvor det vil være realistisk at have et stort bruseareal, eller bør du i stedet forsøge at udnytte pladsen så optimalt som muligt?
  • Hvor stor designfrihed ønsker du? Ønsker du en komplet løsning med brusekabine, eller ønsker du at skabe et personligt præg i dit badeområde, ved fx at installere brusevægge og sætte mere fokus på væggene?
  • Vil du også gerne have plads til et badekar i din badeløsning?

 

Læs mere om dine indretningsmuligheder nedenfor.

En bruseløsning til ethvert badeværelse

Der er mange forskellige muligheder, når du planlægger et nyt brusebad. Overordnet står dit valg mellem:

  • Brusedøre
  • Brusekabine
  • Brusevægge i glas

Det vigtigste at have for øje, når du ombygger dit badeværelse, er at vælge en bruseløsning, hvor du kan se dig selv slappe af efter en lang, hård dag eller tage et forfriskende bad om morgenen.

Vælg tidløse brusedøre eller brusekabiner, så er det nemt at få det til at passe med den stil, du ønsker i dit badeværelse – og skulle du få lyst til at bryde lidt ud af det tidløse, kan du altid vælge nogle anderledes og lidt sjove fliser eller farver i dit brusebad.

Brusevægge i glas: skab indtryk af mere plads

Brusevæggenes rene og enkle design passer til alle typer indretning og stil – fra det traditionelle til det moderne. Hvis du vælger brusevægge i glas til din bruseløsning, kan du forhindre vand i at sprøjte ud i badeværelset, og samtidig se de smukke fliser på gulvet. Brusevægge i glas skaber også en følelse af sammenhæng og harmoni mellem brusebadet og resten af dit badeværelse, da du fx kan anvende de samme fliser i brusebadet som i resten af badeværelset. 

En brusevæg i glas giver ikke kun indtryk af mere plads, du kan også spare tid, når du skal gøre rent, da der nærmest ikke er noget sted, hvor mug eller snavs kan udvikle sig. Du kan nemt holde dit brusebad rent og skinnende – du skal blot tørre glasset over efter hvert bad. En bruseløsning med glasvægge kan også være nemmere at komme ind i og rundt i for mennesker med nedsat smidighed eller mobilitet, da der ikke er nogen metalskinner og andre begrænsende rammer.

Brusedøre: udskift dit bruseforhæng

Brusedøre er en fremragende løsning, hvis du har ledig plads mellem to vægge, hvor du forholdsvist nemt kan montere en eller to døre som nicheløsning. Uanset hvor stort eller lille dit bruseareal er, er der masser af muligheder for at installere en luksuriøs bruseløsning – eller måske endda tilføje et badekar, hvis du har plads og lyst til begge dele.

I et lille badeværelse kan det være en god idé at installere foldbare brusedøre, der kan fungere som en brusekabine og foldes ind mod væggen, når du ikke anvender brusebadet. Det er en virkelig god løsning til at spare plads i badeværelset, da du så kan bruge gulvpladsen, når dørene er foldet ind.

Hvis du vælger brusedøre i glas, kan du nemmere få brusebadet til at smelte smukt sammen med resten af badeværelset, da du opnår et indtryk af gennemsigtighed, og gulv- og vægfliser fortsætter uden forstyrrende overgange. Endelig er glasdøre nemmere at holde rene end et bruseforhæng, og de giver en følelse af lys og plads – selv i de mindste badeværelser. 

Brusekabiner: komplette bruseløsninger

Den nemmeste måde at få fornemmelsen af et nyt elegant og klassisk badeværelse – uden at skulle igennem en tidskrævende og omkostningsfuld renovering – er at installere en brusekabine, som er en komplet bruseløsning. Brusekabinen kan placeres hvor som helst i badeværelset og er en klassisk og tidløs løsning. Brusekabinen er samtidig en meget tæt bruseløsning, hvor vandet bliver indenfor i bruseområdet.

En ting der virkelig kan dele vandene, hvad angår stil og funktion i badeværelset, er hvorvidt man skal vælge brusekabine eller ej. Du kan finde inspiration og gå på opdagelse i Ifös brusekabineserie, hvor du kan se de mange valgmuligheder, der omfatter kvadratiske, halvrunde og facetformede bruseløsninger i flere forskellige størrelser. Se selv, hvad du foretrækker – og vælg mellem moderne og klassisk design, der kan placeres i dit badeværelse, lige hvor du vil have det. Vælger du en brusekabine, behøver du ikke bekymre dig om afløb eller vandskader. De fleste foretrækker klare glasdøre, men hvis du gerne vil skjule rør eller installationer, kan du fx vælge en bagvæg i frostet glas. Det kan også være, du foretrækker minimalistiske og moderne glasvægge eller døre sammen med flisevægge, så du får følelsen af et mere rummeligt badeværelse og større designfrihed – i så fald kan du se mere om dette i vores sortiment af Ifö brusevægge.