Ifö gult badeværelse

Klassisk badeværelse anno 2023

Når badeværelset skal renoveres eller have en make-over, er det naturligt for de fleste at tænke i klassiske og tidløse baner. Men klassisk behøver langt fra at være kedeligt. Med ganske få detaljer kan du nemt ændre udtryk eller stil.

Vi har fået stylist og indretningskonsulent Katrine Roug til at komme med sit bud på forskellige klassiske badeværelser, der holder både i 2023 og mange år frem.

”Når man taler klassisk indretning, er det næsten umuligt at komme uden om den fantastiske kulturarv og de traditioner vi har i Norden indenfor design og byggeskik. Mange af de materialer der er blevet brugt gennem tiden, er holdbare i både kvalitet og stil, og derfor har jeg valgt at lave to bud på et klassisk badeværelse med terrazzogulv.” udtaler Katrine Roug.

Gule traditioner

Det ene er inspireret af 70ernes danske møbeldesign. Med få detaljer som et malet loft, kvadratiske glaserede vægfliser og møbler med træstruktur ledes tankerne hen mod en tidslomme der aldrig går af mode.

Frygt ikke farver

Mange tør ikke bruge farver i deres indretning, og slet ikke på badeværelset, men netop det gule loft er det, der giver hele rummet karakter og varme. Og tænk på hvor nemt og en lille udskrivning det vil være at male det over hvis man bliver træt af det, fremfor at skifte fliser eller møbler.

Grøn elegance

Til det andet rum har Katrine Roug sat mørkegrønne glaserede vægfliser med spil i til terrazzogulvet og for at holde den klassiske stil er der valgt hvide møbler.

”Det her er mit bud på et badeværelse der vil passe ind i de fleste hjem i mange år frem. Små detaljer som sorte greb og armaturer får rummet til at fremstå mere stilrent og moderne, men er man mere til messing eller stål, vil det klæde rummet ligeså flot”, udtaler Katrine.

Hvordan ser dit drømmebadeværelse ud?

Vi har lavet et simpelt værktøj, hvor du kan afprøve forskellige løsninger til dit nye badeværelse. Du kan indsætte badeværelsesmøbler, spejle, brusevægge og toiletter samt teste farver på både møbler, gulve og vægge. Kun fantasien sætter grænser.

Det gør det let at visualisere dit badeværelse, inden du tager store beslutninger.

Skal du lave nyt badeværelse?

Og har du svært ved at vælge de rigtige farver og stilarter? Vi har samlet et stort udvalg af billeder, hvor du kan få inspiration til indretning, uanset størrelsen på dit badeværelse.

Udforsk vores galleri og bliv inspireret til dit drømmebadeværelse.

Få inspiration fra Ifö brochurer

Vil du forny dit badeværelse eller lave en komplet renovering?
Kig vores badeværelsesbrochurer igennem for mere inspiration

Se andre inspirerende artikler